onsdag den 11. april 2007

Åben internetcafé

I eftermiddags kom der et ungt par sammen med deres lille søn. De ville gerne have hjælp til at kommunikere med familien, som bor langt væk.
Efter lidt snak blev vi enige om at SKYPE ville være en god ide. De har selv pc og internet derhjemme, og jeg tror de kan downloade programmet og oprette konto efter at de begge prøvede det med lidt vejledning her på biblioteket.
De ville også have hjælp til at anskaffe et webcam, så jeg viste dem hjemmesiden www.edbpriser.dk (et link fra www.bng.dk ). Samtidig fik vi også lige en snak om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man handler på nettet.
Kvinden bad mig tjekke om hendes mail var korrekt oprettet, for hun havde ikke helt forstået alle spørgsmålene, da hun oprettede den, men det så helt fint ud, så hun var glad.
Imens gik junior rundt og "læste bøger", legede med de dejligt store ludobrikker, og forsøgte at snuppe min blyant.

Ingen kommentarer: